Jeg kan lide tanken, at når man køber produkter fra Fairtrade, så støtter man en befolkningsgruppe, som er
mindre ressourcestærk og på den måde hjælper dem til bedre vilkår.
Definition af Fairtrade:
“Fairtrade er ikke dansk, men en international mærkningsordning. Ordningen arbejder for at bønder og arbejdere i nogle af verdens fattigste områder, får en fair løn og bedre arbejdsvilkår. Derudover er der stort fokus på miljøet i produktionen af råvarer.”
Citat - helsam.dk
En eftermiddag søgte jeg i mine tidligere kontakter og spurgte, om der var nogen som kunne sætte mig i forbindelse med Fairtrade og vupti var der bid. Jeg begyndte at skrive med Taru fra Indien, som har 30 års erfaring inden for området. Taru sendte mig billeder af tørklæder, lanterner, tasker, smykker osv. Varer, som via hendes forbindelser kunne laves gennem Fairtrade.
Jeg valgte at begynde med armbånd, da de ikke fylder meget i forsendelse og var det “letteste” valg at begynde med.
For mig er det også vigtigt at få erfaring med at handle gennem Østen og få afklaret hvilke udgifter der er forbundet med det. Derfor tænkte jeg, at armbånd ville være et godt sted at begynde, da de ikke kræver de helt store kasser til forsendelsen fra Indien til Danmark.
Jeg må også ærligt indrømme, at jeg havde mine forbehold i forhold til at handle med Indien, da jeg har hørt mange historier om forsendelser, hvor kasserne er kommet hjem til Danmark tomme!
Taru har været meget professionel hele vejen igennem vores samarbejde. Hun har taget initiativ til online møder, for at vise prøverne af mine armbånd, så min bestilling bliver, ligesom jeg ønsker.
Hun har gennem sine mange års erfaring kendskab til import til europæiske lande og har derfor kunnet vejlede mig i, hvad jeg skal være opmærksom på i forhold til skatter og udgifter samt materialer som ikke kan importeres.
Det er vigtigt for mig at mine kunder får historien med bag armbåndene og dermed får et præcist billede af, hvad man støtter når man køber disse armbånd. Derfor fortalte jeg Taru, at det er vigtigt for min forretning, at jeg modtager billeder af kvinderne, imens de laver armbåndene.
Taru er helt indforstået med det og hun kom selv med ideen om at lave mindre interviews med kvinderne, så personerne bag armbåndene bliver tydelige for jer kunder.
Under min Instagram kan I se flere billeder samt interviews. Her fortæller Nagina blandt andet, at hun bruger sin løn gennem Fairtrade til, at hendes børn kan få sig en uddannelse. Sakina som er en ung ugift kvinde på 22 år bruger hendes løn til husleje, samt at betale for sin lillesøsters uddannelse.
Alle mine armbånd har fået navne efter de personer der har lavet dem.
Jeg er sikker på at der vil komme mange forskellige varer på TrendsForYou alle lavet gennem Fairtrade, da jeg kan lide konceptet 🧡.

Smukke Nagina
Jeg håber en dag, at kunne rejse til Indien og besøge de fantastiske personer bag vores armbånd og selv høre historien om, hvordan Fairtrade er med til at forbedre deres levevilkår ❤️